Hold DM Succes

3 gange i streg kan pigerne, Signe Søe, Sara Ørskov og Sabine Skøjtt synge hele turen tilbage til Outrup. Det er nemlig 3 gang i træk de hiver en pokal med hjem og står som vindere i en af Elite rækkerne. Det var også forventet men med kun 3 på holdet er der ikke plads til fejl. Faktisk kan alle deltagere fra Outrup tilføje guld til deres medalje skab fordi alle 3 hold vandt deres respektive rækker.

Denne weekend blev de årlige hold mesterskaber afholdt. Stævnet foregik på Ollerup Højskole. Deltagende ved dette års Hold DM var hele 3 hold. C-række junior piger, C-række Mini drenge og Elite Junior Piger.

For at deltage med et hold ved dette DM skal man mindst være 3 springere i samme række og højest 4 på hvert hold. Karaterne bliver stadig givet individuelt og man springer ikke 3 eller 4 på en gang. Man springer individuelt og får en karakter for selve øvelsen som i normal konkurrence. Derefter ligges din score sammen med springerne på dit hold. Der skal dog mindst ligges 3 score sammen. Hvis man er 4 på et hold tager man de 3 bedste score og ligger sammen, så fordelen ved at være 4 er at der er plads til en lille fejl, hvorimod når man er 3 er der ikke plads til fejl.

C-rækken var først for på pro tracket. Drengene skulle så op imod et tilsvarende hold på 4 fra Holstebro. God mulighed for en skarp konkurrence. Drengene tog også rigtig godt fat i først omgang med en stilfuld indsats i deres flik whip flik baglænder. Anden omgang gav de samme performance og leverede whip whip flik baglænder i fineste form. Det gjorde også de inden finalen lå med et 3 points forspring ned til holstebro drengene. Finalen var en smal sag for de ellers meget spændte Outrup Drenge. De leverede igen bare deres omgange i fin fin stil ingen vaklen. Naturligvis var der en del spænding efter springene for drengene da de ventede på resultat. Både Jens Hvelplund, Magnus Oskarsen, Jonas Skriver og Rasmus Tronøe kunne sikkert kalde sig danmarks bedste mini drenge hold. Super spring fra deres side.

C-rækken for junior piger havde Mie, Amanda og Cathrine også rigtig spændende modstand fra Holstebro. Begge pige hold var kun 3 så alle springere tæller. Første omgang kørte som smurt flot og roligt. Anden omgang blev endda endnu bedre til stor glæde for alle i Outrup lejren. Holstebro pigerne leverede også super gode omgange men trods det fik pigerne lavet et lille hul på 2 point forspring. Det gav god ro inden finalen. Pigerne stod klar og gav den hele armen i finalen det resulterede i 3 super flotte øvelser fra pigerne. Efterfølgende kunne Mie Brixen, Amanda Damgård og Cathrine Sonne kalde sig danmarks bedste hold i Junior pige C rækken.

Junior Elite pigerne som de er rykket op til nu da Sara og Signe er blevet juniorer. De havde favorit værdigheden mod et rigtig godt hold fra Vesterlund, som også indeholder Ida Pagård blandt andet. Alle 3 var klar over de skulle leverer fordi de var mod et hold med 4 deltagere. Første runde blev leveret og alle 3 gik godkendt igennem, anden runde var en gentagelse blot endnu bedre stil og sværhed. Det gav dem et fordelagtigt udgangspunkt før finalen hvor de havde knap 7 points forspring til vesterlund pigerne som også havde gennemført deres runder. Finalen spændte Outrup pigerne rigtig for og leverede deres super øvelser med super stil. Det gav dem for 3 gang i træk muligheden for at kalde sig Danmarks bedste pigehold. Denne gang i Junior rækken, de to tidligere gange har været i mini rækken.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.