45 tøser til tøseweekend.
Fra d. 24. – 25. januar blev der afholdt Tøseweekend for alle tøser i Outrup GUB fra 0.-6. klasse. 45 friske tøser mødte op i svømmehallen i Nr. Nebel Idrætscenter klar til en weekend med svømning, gymnastik, leg og hygge. Eftermiddagen startede i svømmehallen og efterfølgende blev alle kørt med bus til Outrup Idrætscenter, hvor den stod på spring og redskabsleg. Der kom besøg ”ude fra” af Josefine Baker og HipHop Helle, som dansede med tøserne i den ene hal samtidig med der var leg i den anden.
Om aftenen var der fri leg, musik og film i hallen, samtidig med der blev guffet slik, chips og kage til tøserne var ved at revne. Dagen efter var 45 trætte tøser klar til afhentning.