Outrup Power Tumbling

Tumbling – gymnastikkens formel 1

Tumbling er kraftfulde spring i rasende tempe. Teknik, styrke og smidighed er afgørende. Tumbling sker på en 25 m lang fiberbane, hvor du skal springe 5-8 spring efter hinanden og til sidst lande sikkert på fødderne.
Springende energibomber
Tumbling er som skabt til gymnaster, som elsker at springe og at have fart over feltet. Disciplinen stiller store krav til din styrke, teknik og koordination. Desuden er det en fordel at være smidig. Der konkurreres i to kategorier: 5 spring og 8 spring. 8-springskonkurrencer, der er forbeholdt eliterækken, dømmes efter internationale regler, hvorimod 5-springskonkurrener er baseret på regler, udformet af Trampolin-Tumbling Udvalget.

Outrup Power Tumbling

Det hele startede i 2008 ved Christian Hansen og Ole Frank Jessen. De ville gerne lave et ekstraordinært springhold med fokus på baglæns spring. Sammen startede de et tumbling hold der trænede en gang ugentligt og allerede første sæson gav det en jysk mester i niveau 3. Efter det fortsatte Christian træningen og gearede op til 2 ugentlige træninger og anden sæson skuffede ikke. Her kom de første 2 gymnaster på landsholdet i Power Tumbling, det blev også til de første medaljer i Eliterækken.

Siden har Outrup Power Tumbling haft endnu mere fart på!!

Tumbling- piger og drenge træner alle 2 gange i ugen, og elite holdet har mulighed for hele 4 ugentlige træninger.

Flere junior gymnaster har deltaget til Ungdoms-VM, hvor det også er blevet til finale pladser – og bl.a. i 2014, 2019 og 2021 blev der delt bronze- og sølvmedaljer ud til junior drenge i Outrup.

Seneste resultat i ungdomsrækkerne blev lavet til EM for juniorer i Italien i 2022 hvor det blev til en bronzemedalje i junior pigerækken.

Senior deltagelse internationalt er det også blevet til med finale pladser i worldcups, VM, EM og WorldGames.

I 2021 havde vi fra Outrup 2 senior damer med til VM, som med hhv. 11. og 12. pladser lavede de bedste danske resultater på damesiden nogen sinde.

Seneste resultater i seniorrækkerne blev lavet til hhv. EM i Italien i 2022 hvor det blev til en 4. plads og en 14. plads i senior damerækken – og til WorldGames i USA, hvor det igen rakte til en flot 4. plads!

Nationalt har Outrup bl.a. vundet Powerseries og DM titler i eliterække mini piger, mini drenge, junior piger, junior drenge og senior damer, samt flere hold titler i eliterækken. Senest i 2022 blev det f.eks. til sølv i junior piger og guld i senior damer til DM for hold, og den individuelle danmarksmester i senior damer er igen fra Outrup.

Klubben er i konstant udvikling med deres nuværende 3 hold, tumbling-pigerne, tumbling-drengene og Eliteholdet – og søger hele tiden at optimere træningen for alle tumblere på alle niveauer.

Outrup Power Tumbling har gennem flere år haft et godt samarbejde med både Brejninggaard Efterskole og Varde kommune…